Om os
Vores vigtigste opgave er at opfylde brugerens behov, så nemt og enkelt som muligt
Om os
Vores vigtigste opgave er at opfylde brugerens behov, så nemt og enkelt som muligt
Vi er brugerfladesnedkere
Vi arbejder for krævende kunder, der sætter barren højt, og projekterne stiller ofte usædvanlige krav til integration og logistik. Men selvom vores opgaver er meget forskellige så har alle digitale løsninger ét fællestræk. De har en brugerflade. Brugervenlighed er af afgørende vigtighed for succes.
Hvis man skulle koge det ned til en sætning, så er vi først og fremmest brugerfladesnedkere. Alt, hvad vi gør, tager udgangspunkt i at designe og bygge brugerflader, der får målsætninger og brugervenlighed til at gå op i en højere enhed. Vi sætter brugeren i centrum og leverer varen så simpelt som muligt.
Brugervenlighed er af afgørende vigtighed for succes
Alt det uden om
Hvad der skal til for at engagere brugerne, er selvfølgelig forskelligt fra projekt til projekt og løsningens karakter. Men vi glemmer ikke at brugerfokus er et fuldtidsjob. Der skal som regel mere til end at kæle for brugerfladen og skrue den rigtigt sammen. Brugeren skal hjælpes godt i gang og godt på vej og helst spares for performance-problemer, uforståelige fejlbeskeder eller digitale overraskelser.
Fra plan og design til udvikling og eksekvering
Det siger sig selv at en vigtig forudsætning for en god brugerflade er at alting spiller som det skal og når det skal. CPH Cloud bygger på en stolt tradition af erfarne in-house udviklere, der i tæt samarbejde med UX og design fører løsningerne ud i livet. Vi er gode til at samarbejde med kundens IT-afdeling eller andre parter og vi har stor erfaring med at integrere løsninger med vores kunders forretning.
Historie
CPH Cloud Company er stiftet og ejes af Anders Hjarnaa og Jørgen Juul. Vi har rødder i Danmarks ældste webbureau Juul & Stejle, der i 2007 blev en del af Hello Group. Anders og Jørgen stiftede i 2010 CPH Cloud Company og arbejder i dag for kunder som Novo Nordisk, Fritz Hansen, KEA, Danske Erhvervsakademier, Dansk Lægemiddel Information og Kongernes Samling på Rosenborg og Amalienborg