CPH Cloud Companyansætter ny kommerciel direktør
Det digitale bureau CPH Cloud Company har pr. 3. august ansat Jesper Lyngbye som ny kommerciel direktør, CCO. Det falder i øvrigt sammen med, at virksomheden kan fejre 10 års fødselsdag.
Jesper Lyngbye, 49, kommer til bureauet fra en stilling som VP for Salg og Partnerskaber i marketingfirmaet Cobiro. Han har knap 20 års erfaring i bagagen med at drive digitale projekter og kommerciel virksomhed i bureau-regi og mediebranchen bl.a. som tidligere direktør i Operate Technology, Client Director i Adapt og Head of Digital i Aller Media.
Hos CPH Cloud får han ansvar for den kommercielle udvikling og forretning, der skal tage bureauets stærke portefølje af specialiserede webløsninger til store og mellemstore erhvervsvirksomheder det næste stykke.
“Man skal blot kigge på CPH Clouds løsninger for bl.a. Novo Nordisk og Dansk Retursystem, for at blive overbevist om bureauets dygtighed og teamets kvalifikationer.
Jeg glæder mig afsindigt til at repræsentere CPH Cloud og bygge videre på de traditioner for godt håndværk og serviceniveau, som stifterne har opbygget gennem et årti”.
Løsningsarkitekt Anders Hjarnaa og UX-specialist Jørgen Juul stiftede CPH Cloud Company for 10 år siden efter at være trådt ud af HelloGroup. Bureauet står blandt andet bag skræddersyede webløsninger og digitale udviklingsprojekter for selskaber som Fritz Hansen, Novo Nordisk og KEA.
”Ud over den kommercielle erfaring har Jesper bred erfaring med at drive digitale projekter, der matcher CPH Clouds DNA, og vi er overbeviste om, at han vil kunne styrke og udvikle forretningen,” siger partner og direktør Jørgen Juul. ”Vi glæder os til at tage hul på det næste årti sammen med Jesper.”
"Man skal blot kigge på CPH Clouds løsninger for bl.a. Novo Nordisk og Dansk Retursystem, for at blive overbevist om bureauets dygtighed og teamets kvalifikationer. Jeg glæder mig afsindigt til at repræsentere CPH Cloud og bygge videre på de traditioner for godt håndværk og serviceniveau, som stifterne har opbygget gennem et årti"
— Jesper Lyngbye, kommerciel direktør