tag-cloud-hvemercph

Om CPH Cloud company

CPH Cloud Company har rødder i Danmarks første webbureau Juul & Stejle, og har produceret websites, så længe det kommercielle internet har eksisteret. Det er selvfølgelig ikke i sig selv en kvalitet at have været her længe, men erfaring er ikke at kimse af når man følger med tiden og lærer undervejs. Vi lever af at udvikle løsninger, der ofte stiller usædvanlige krav til integration og logistik samtidigt med fokus på brugervenlighed. Heldigvis har vi krævende kunder, der sætter barren højt, og giver os noget at leve op til.

Vi bringer forretning på nettet

Vi bygger forretningsløsninger, med e-handel som et af vores vigtigste fokus­områder. Vi er meget optaget af selve det at overføre godt køb­mands­skab til nettet. En disciplin hvor begreber som lønsomhed, integration, design og brugevenlighed til tider har kunnet opleveres som modstridende tradeoff’s. Heldigvis er tiderne skiftet, og de fleste forstår i dag at det direkte afspejler sig på bundlinjen, når brugervenlighed går op i en højere enhed.

Vi brænder for at løse vore kunders behov, så smart og enkelt som muligt. Selvom vi har huset fuld af dygtige programmører, så fore­trækker vi at bruge kræfterne på resultater og ikke opfinde den dybe tallerken igen. Når det er sagt kan det bestemt være på sin plads at opfinde bedre og dybere tallerkner en gang imellem.

Tekniske kompetence-områder

  • Udvikling af e-handelsløsninger og e-business
  • Social Media og brugerinvolvering
  • Online marketing og corporate websites
  • Mobilt internet og apps

IA/UX er et af vores vigtigste fagområder, hvor vi dels udarbejder løsningsstrategi og brugerflade-approach til de løsninger vi udvikler, men også nogle gange leverer dette som en særskilt ydelse til løsninger, der udvikles af andre. F.eks. har vi udarbejdet UX og brugerfladedesign til Novo Nordisk Intranetløsning Globeshare.

Grafisk brugerflade design foregår ofte i nært samarbejde med UX, men det er dog to særskilte discipliner, hvor den grafiske designer kommer i spil efter at brugerfladens funktionalitet er fastlagt af UX. Vi har modtaget meget anerkendelse for vores brugerfladedesign som f.eks. fritzhansen.com, der er nomineret til e-handelsprisen 2013 for design.

Metrics og SEO er vigtigt når man beskæftiger sig med e-handel, og analytics er naturligvis nødvendig for at kende til hvad man skal skrue på for at optimere salget. Vores udviklere er eksperter i teknisk søgemaskineoptimering, og vi har adskillige års erfaring i rådgivning omkring SEO. Vi arbejder både med in-house og eksterne ressourcer efter behov.

 

Responsivt Design – også tidligere kaldet liquid design er ikke en ny disciplin, men i takt med at flere og flere iPad brugere kommer på banen er det blevet vigtigt at websider opfører sig optimalt, uanset hvorledes man vender sin device. Vores HTML5 kodere kan kode røven ud af bukserne på hvem som helst – inklusive flydende brugerflader. Når det er sagt, så er det som regel UX, der planlægger hvordan designet skal opføre sig på de forskellige devices.

Microsoft.NET udvikling er et af vore kerneområder og vi har typisk 7-8 in-house udviklere beskæftiget med udvikling på forskellige .NET baserede CMS –og e-handelsplatforme, både med udvikling og tilpasning af backend, integration og forretningslogik og med frontend styling og brugerfladeudvikling. Teknologier: Composite, nopCommerce, Sitecore, Telligent, Dynamic Web, Sharepoint

PhP udvikling hos CPH Cloud er primært koncentreret omkring vores udvikling af WordPress løsninger og i forbindelse med anvendelsen af Silverstripe, der er et imponerende Australsk udviklet open source CMS, vi f.eks. anvender til de sites vi har udviklet Rosenborg og Amalienborg. Vi har dog nu og da arbejdet med Drupal også.

Mobilløsninger er i voldsom vækst og på flere områder ved at vokse traditionelt internet over hovedet. CPH Cloud arbejder både med udvikling af webapplikationer og native mobil-apps for f.eks. Thomas Cook, Royal Collection og Fritz Hansen

Vores historie

Vi har efterhånden halvandet årti på bagen som webudviklere, så vi har været med siden nettet var dreng.

Vi har mange års erfaring med udvikling af løsninger for nogle af Danmarks største virksomheder. Først via Juul & Strejle (stiftet i 1992), og senere et par år i Hello Group, som Juul & Stejle fusionerede med i 2007. I foråret 2010 solgte Anders Hjarnaa og Jørgen Juul deres aktier i HelloGroup og startede CPH Cloud Company.

Klik her og se et tilbageblik over to årtiers web udvikling
(kan desværre ikke ses på iPhone og iPad)